Hvad børn dog ikke siger

Lucas har altid sagt nogle sjove ting, så jeg tænkte at det ville jeg lige dele med jer:

"Mor, du er så smuk og dejlig"
- Lucas 3½ år.

"Børn er også mennesker"
- Lucas 4 år.

"Når jeg dør og kommer i himlen, så bliver jeg til en engel og får vinger"
- Lucas 4 år.

"Når onde mennesker dør, så kommer der en rød mand med en gaffel. Han bruger gaflen til at stikke dem i måsen med hvis de ikke er søde"
- Lucas 4½ år. Han talte selvfølgelig om "Fanden". Han var i den periode meget optaget af døden.

"Når i dør kommer jeg hver dag og besøger jeres gravsted og ligger smukke blomster"
- Lucas 6½ år.

Henrik: Hvorfor er du snavset på den ene kind?
Lucas: Det er så jeg kan finde ud af hvad der er højre 

- Lucas 6½ år.

Vi var en tur på Langelinie og se Den lille havfrue og der var selvfølgelig mange turister. Lucas kigger eftertænksomt på alle de her kinesere der tager billeder og siger "Se mor, her er mange terrorister".
- Lucas 7 år. Har vist set for meget tv!

Farfar skal bisættes og jeg står og tager halskæde på med mit stjernetegn i. Lucas spørger hvad det er og jeg siger at det er mit stjernetegn, hvorefter Lucas spørger "Er du en ged???" - Jeg er født i vædderens tegn...
- Lucas 8 år.

Vi sidder og spiser aftensmad hvor radioen med tv-avisen kører i baggrunden. Pludselig udbryder Lucas midt i det hele "Hva´ så mor, det er da også noget værre noget med de talibanere og deres krig, de bliver da aldrig klogere"...
- Lucas 12 år.