Når livet er en kamp...
Følgende er taget fra Dansk Præmatur Forenings hjemmeside:

I Danmark fødes ca. 6% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4000 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn i hhv. institutioner og dagpleje.
Børn født før udgangen af 37. graviditetsuge er født for tidligt, og før 28. fulde uge er der tale om ekstremt for tidligt fødte.
Når et barn fødes for tidligt, er der risiko for f.eks. hjerneforstyrrelser, vejrtræknings-problemer, mave-/tarmproblemer, infektioner m.m. Nogle af problemerne kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover.
Mange af de for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive og have behov for særlig støtte, evt. i form af ekstra normering på barnets stue eller en støttepædagog tilknyttet barnet. Et for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i indkøringsfasen, men ofte i hele institutionsperioden og op igennem skoletiden.

Hvordan er barnet anderledes

Når et for tidligt født barn begynder i institution/dagpleje, vil det i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger, inden barnet starter i institution, men i visse tilfælde viser de sig først senere.

Senfølger kan være:

  • sen motorisk udvikling
  • problemer med at integrere sanseindtryk
  • hyperaktivitet
  • sproglige forstyrrelser
  • DAMP og andre hjernedysfunktioner
  • adfærdsvanskeligheder
  • skrøbelig og ustabil psyke
  • følelsesmæssige problemer
  • separationsangst
  • grundlæggende angst og utryghed
  • koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer
  • svækket hukommelse, både korttids- og langtidshukommelse
  • spastiske lammelser
  • syns- og hørehandicap
  • problemer med mave-tarmsystemet, herunder spiseforstyrrelser
  • kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse
  • astma og astmatisk bronkitis
  • svækket immunforsvar
  • ustabilt søvnmønster


Et for tidligt født barn har ofte problemer med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker etc. Barnet kan blive utrygt og reagerer måske uhensigtsmæssigt i en given situation. Det kan vise sig ved, at barnet græder, reagerer voldsomt eller trækker sig ind i sig selv. Barnet har her stort behov for voksenkontakt (primærpersoner).
Barnet kan ikke altid overskue leg og aktiviteter med andre børn, så tit ønsker barnet bare at være tilskuer eller at være i periferien, indtil det er parat til at være med.
Barnet kan reagere, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale. Barnet har brug for at vide, hvad der skal foregå – gerne i god tid, ligesom det har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed.
Et for tidligt født barn har tit svært ved at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsenligt. Barnet kan nemt stresses og dermed lide overlast. Det er meget almindeligt, at barnet ikke reagerer i løbet af dagen, men først når det kommer hjem i trygge rammer. Her kan barnet blive aggressivt, det kan have svært ved at falde til ro, eller det kan græde. Nogle gange kan reaktionen også komme om natten.

Årsager til barnets vanskeligheder
Årsagerne til et for tidligt født barns vanskeligheder skal bl.a. søges i den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset. Dette giver i mange tilfælde psykiske og følelesesmæssige senfølger. Derudover er hjernen og centralnervesystemet umodent ved fødslen, og i udviklingsforløbet uden for livmoderen en der en forhøjet risiko for hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og motorik. 
Også de indre organer er umodne ved fødslen, og det kan give spise- og fordøjelsesproblemer samt luftvejssygdomme af mere eller mindre kronisk karakter.
Endelig har de for tidligt fødte børn et svækket immunforsvar, hvilket for mange betyder, at de nemt får en virus og ofte også problemer med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse. 

En god dag
En struktureret hverdag med en fast rytme er en vigtig forudsætning for, at et for tidligt født barn kan føle sig trygt.

Det er vigtigt at:

  • man derhjemme har god tid til barnet om morgenen
  • forældrene har god tid til aflevering af barnet i institutionen/dagplejen
  • der hele dagen igennem er god tid til barnet
  • det så vidt muligt er den samme pædagog/medhjælper, der modtager barnet hver morgen, og at der i øvrigt sker det samme hver morgen
  • der er en fast rytme i dagligdagen, så barnet hele tiden ved, hvad der skal ske – ellers bliver det nemt utrygt og kommer i psykisk ubalance
  • veksle mellem fordybelse og fri leg. Det giver barnet en fast struktur og mulighed for at finde ro og samling på sig selv
  • undgå at presse barnet til noget, det ikke er parat til. At tolke barnets signaler, hvad enten det udtrykker sig verbalt eller via kropssprog
  • barnet har en fast plads ved bordet og i garderoben
  • der ikke bliver råbt ad barnet, hverken hjemme eller i institutionen. Det er for voldsomt for et psykisk skrøbeligt barn
  • barnet ikke er omgivet af for mange børn og voksne, og at det har rolige omgivelser. Derfor er det en god idé med en lille institution med få børn og små overskuelige forhold. I dagplejen vil turen i legestue sandsynligvis være for overvældende*
  • udflugter begrænses mest muligt, både af hensyn til den faste rytme og for at undgå overstimulering
  • reserve-/gæstedagpleje begrænses eller undgås
  • barnet forberedes grundigt på nye ting, inden de sker. Virkeligheden skal svare til forventningerne – ellers bliver barnet hurtigt utrygt
  • barnet ved, hvornår det bliver hentet. Det giver struktur og indfriede forventninger

Forældresamarbejde
Når et for tidligt født barn lægges i kuvøse, indgår forældrene i et tæt samarbejde med et team af fagfolk. De er fra hospitalstiden vant til åben og direkte kommunikation, og de har som regel søgt megen information om for tidligt fødte. Forældrene er fra barnets første færd vant til at tolke barnets svage signaler, og de har en god fornemmelse af barnets behov.
Forældre til et for tidligt født barn har været meget igennem og er ofte mere”hudløse” end andre forældre. De er givetvis mere opmærksomme end normalt mht. barnets udvikling, både fysisk, psykisk og socialt, og det er derfor vigtigt med dialog og åbenhed omkring barnet.