Lucas og ADHD
Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for da behøver jeg det mest...

Lucas´historie

Lucas har ADHD.

Lucas har, fra han var 1 år gammel, været anderledes, men dette så vi ikke før han kom i vuggestue og var ude blandt andre børn.
Pædagogerne lagde hurtigt mærke til, at der var fart på Lucas, men de mente, at han bare skulle have tid til at falde på plads i den store institution med 74 børn. Dette var dog ikke tilfældet og efter en godt stykke tid, blev der søgt om støttetimer til Lucas. Dette fik han bevilliget, da han var ca. 2½ år. Desværre gik det skidt i vuggestuen og vi bestemte os for at flytte Lucas til en mindre børnehave således, at han kunne få den ro i hverdagen som han havde brug for.

Da han startede i børnehaven fulgte støttetimerne med og Lucas fik en rigtig god børnehavetid. Børnehaven havde erfaring med handicappede børn i forskellige genre. De havde den helt rigtige forståelse af ham og de fik hverdagen til at fungere optimalt.

I august 2003, da Lucas var 6 år gammel, var vi så heldige at få tilbudt et gruppetilbud på Lundtofte skole som ligger tæt på hvor vi bor. Det er en special klasse placeret på en almindelig folkeskole. I klassen er de 4 drenge (incl. Lucas) og 3 piger alle med nogenlunde samme diagnose. Dette har vist sig at være det rigtige tilbud for Lucas.

Hvordan er Lucas?

Lucas er hyperaktiv, har svært ved at koncentrere sig og så er han meget impulsiv. Han bliver enormt ked af det, når han har lavet noget forkert, idet han godt ved at det er forkert, men han kan "bare" ikke nå at stoppe op og tænke sig om. Han er en meget følsom dreng, der på den ene side tænker meget på andre mennesker og har stor sympati for dem og på den anden måde ikke kan forstår de sociale spilleregler.
Derudover er han en MEGET kærlig dreng med en stor portion humor og charme, hvilket letter hverdagen lidt når alting går i hårdknude.

I oktober 2005 startede Lucas på Ritalin Uno. Først med 1x20 mg. om morgenen og dette fungerede fint, han fik lavet en masse i skolen og hele verden går ikke under når der er en svær opgave. Senere hen valgte vi at give ham 1 pille mere om eftermiddagen da den første pille der var på vej ud ad kroppen og han blev igen "zappende" så han ikke fik leget med de andre børn. Desværre mister han appetitten, hvilket er meget normalt hos børn der får Ritalin i starten.

I februar 2007 er vi gået over til Strattera i stedet for Ritalin da han fik utrolig mange tics af Ritalinen. Samtidig er han startet på Orap for ticsne (Tourette).

Vi synes ikke Strattera virker optimalt så her 1. maj trappes han ud af Strattera og bliver sat tilbage på Ritalin. Han virker mere vrissen, snerrer og virker mere trodsig, når han er på Strattera, det er lidt øv. Han skal have en uge uden Strattera og så 5 mg. Ritalin pr. uge for at se hvornår ticsne tager til.

Efter et stykketid overgik vi til Concerta som også er Ritalin bare i en depotudgave der gør at han kun skulle have 1 pille om dagen. Lucas var glad for det betød at han kun skulle have den ene pille om dagen. Desværre var langtidsvirkningen ikke så god og vi gik tilbage til Ritalin Uno som han får i dag.

I 2013 valgte vi at gå tilbage til Strattera da Ritalin Uno ikke virkede optimalt i forhold til hans Tourette. Da Lucas´tics er væsentlig færre end da han var yngre, har Lucas efter eget ønske valgt at trappe ud af medicinen for Tourette. Det valg har givet os en gladere dreng, der ikke længere går rundt i en osteklokke. Han er begyndt at vokse og tage på i vægt. 

ADHD

Hvad er ADHD?
ADHD står for "Attention Deficit Hyperactive Disorder", det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

Tidligere blev ADHD i Danmark betegnet som DAMP (Deficit in Attention, Motor control and Perception), der omfatter problemer med opmærksomhed, motorisk kontrol, opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk fra kropen og omverden.

Årsager til ADHD
Der er en stor overlapning mellem ADHD og DAMP. En stor del af børn med DAMP opfylder kriterierne for ADHD. Flere ADHD symptomer forekommer altid ved DAMP. For begge gælder der en del fælles problemer, så som indlæringsproblemer og forskellige psykiske forstyrrelser.

De fleste forskere mener, at ADHD er den medfødt lidelse, der overvejende skyldes genetiske faktorer. Der er ikke ét gen, der alene er ansvarlig for symptomerne. Barnet arver forskellige gener fra sine forældre, der samlet giver barnet sine vanskeligheder. Derfor behøver forældrene ikke selv at have ADHD, men nogle har. Andre forældre kan måske genkende træk af symptomerne på ADHD hos dem selv eller familiemedlemmer.

Man er endnu ikke nået så langt med, at få de ansvarlige gener identificeret, men generne medfører, at dele af hjernen ikke fungerer optimalt. Dette er blandt andet områder hvor følelsesmæssige impulser og impulser for handling hæmmes og bringes under kontrol.

Opvækstmiljø har ikke, som tidligere troet, afgørende indflydelse. Den arvelige faktor er meget mere vigtig og det ses ved at ADHD ophobes i familier. Der er heller ikke bevis for, at dårlige sociale forhold, utryghed i barndommen eller lignende kan give ADHD hos børn, der ikke har arveligt anlæg for ADHD.

Forekomst af ADHD
Mellem 2-5% af alle børn i skolealderen har ADHD med både hyperaktivitet og opmærksomhedsproblemer, dette vil sige at der sidder mindst 1 barn i hver klasse med ADHD.
Tidligere mente man, at ADHD ramte drenge ca. 3 gange hyppigere end piger. Dette er dog usikkert, idet forskning har været mest baseret på drengenes vanskeligheder fremfor pigernes.
Selvom en pige med ADHD og en dreng med ADHD har samme diagnose er vanskelighederne forskellige.

Behandling
Når barnet bliver diagnoseret med ADHD, rammer det hele familien og ikke kun barnet. Vanskelighederne påvirker det miljø, hvor barnet er i. Derfor er det bedste for barnet, at der skabes en fælles forståelse for barnets vanskeligheder og for hvordan barnet støttes og hjælpes bedst muligt.

Positive oplevelser i de aktiviteter barnet deltager i gør at barnet er mindre stresset og derved bliver barnet bedre til at kompensere for de ting som han/hun har svært ved.
Derfor er ros ekstremt vigtig for netop ADHD børn. Hvis barnet igen og igen løber ind i nederlag, svækker det dets selvtillid.

Hverdagen
Det bedste man kan gøre for et barn med ADHD er, at give det en forudsigelig og overskuelig hverdag. Det skal vide meget klart hvad der skal ske. Reglerne skal være klare og enkle og faste rutiner skal være tilsteder (f.eks. sovetider og spisetider).

I institutionen eller i skolen har barnet en større risiko for, at have indlæringsvanskeligheder og for, at blive mobbet og lukket ude fra fællesskabet af andre. Derfor kræver det at pædagoger og andre voksne der er en del af barnets hverdag, forstår barnets problematik og ikke blot ser det som et uartigt barn.

ADHD børn distraheres ofte af lyde og andre impulser. Det kan være en fordel, at barnet sidder tæt på læreren eller et andet sted hvor der er mest ro.
Skoledagen skal være struktureret, således at barnet kan overskue hvad der skal ske. ADHD børn skal ofte have en besked direkte og personligt i stedet for en kollektiv besked.

Nogle børn trives i en lille skolegruppe fremfor en almindelig folkeskoleklasse. Her kan der gives individuel støtte og undervisning og der er bedre mulighed for, at variere pauserne. Det er meget trættende, at prøve på, at tvinge en koncentration frem, der ikke kommer helt af sig selv. Dog kan ADHD børn være gode til at koncentrere sig, det skal blot være noget der interesserer dem.

Medicin

Nogle gange kan medicinering være en mulighed, selvom støtten til barnet har været tilstrækkelig. Det kan være, at barnet fortsat har indlæringsvanskeligheder i skolen eller i det sociale liv.
Ca 70-80% af de børn der behandles med medicin opnår en positiv effekt. Der kan dog være bivirkninger ved medicinering så som appetitløshed, problemer med at falde i søvn og hovedpine.

Diagnose
Børn er forskellige og det er deres symptomer også. De kan variere i omfang og grad.

Der findes ikke en specifik test der kan fastslå om barnet har ADHD. Diagnosen stilles ud fra en omfattende undersøgelse af barnet og samtaler med forældrene. I dette indgår en lægeundersøgelse for at udelukke at barnet evt. lider af en sygdom der kan forklare barnets vanskeligheder. Derudover skal der foretages en psykologisk undersøgelse hvor man undersøger barnets evner for at koncentrere sig, intellektuel tænkning, hukommelse, indlæring, problem løsning og social tænkning samt forståelse.

Oveni alt det ovenstående, gennemgåes også moderens graviditet og fødslen af barnet for at se om der er sket noget der kan foreklare symptomerne (så som en stresset fødsel eller at barnet er født præmatur). Der indhentes oplysninger fra barnets institution og et besøg i barnets hjem eller institution kan komme på tale med hensig på observation.

Fremtiden

Ikke alle børn vokser sig fra de vanskeligheder som følger med ADHD. For ca. halvdelen bliver symptomerne mindre i teenage årene således at de ikke længere opfylder kriterierne for ADHD.
Der er ingen der ved hvornår nogle børn vokser sig fra ADHD og andre ikke gør. Forskning viser, at børn der har ADHD i familien har større risiko for ikke at vokse fra det. 

Vokse med ADHD reagerer anderledes end børn med ADHD. Dette viser sig ved, at hyperaktiviteten og de motoriske vanskeligheder ikke er så kraftige. Dog er voksne med ADHD mere rastløse, de har problemer med at holde opmærksomheden og med at koncentrere sig. De har svært ved at følge instruktioner og glemmer ofte aftaler.

Fælles for voksne og børn med ADHD, er at de handler før de tænker og de har svært ved at styre deres følelser. De kommer tit i konflikt med andre, idet deres temperament er voldsomt. De reagerer før de har tænkt sig om, hørt og forstået, det der er blevet sagt.

Voksne med ADHD har svært ved at planlægge og strukturere deres hverdag. Det kan være svært at færdiggøre en uddannelse og fastholde et arbejde.